3 væsentlige faktorer bag affolkningen
Faktor 1: Unge forlader kommunerne
Første centrale faktor i den vedvarende, systematiske og accelererende affolkning af 28 kommuner er, at antallet af unge, der forlader kommunerne, stiger kontinuerligt år for år. Og kun få kommer retur.
En gennemgang af Thisted Kommune – som langt fra er den kommune, der er hårdt ramt – viser en klart stigende tendens i den procentuelle andel af unge, der forlader kommunen senest det år, de fylder 25 år. Selvom der er år med tilbagefald, er det entydigt, at niveauet er opadgående.
Nedenfor er eksempler fra to årgange:
Årgang 1989:
I 2008 var der 581 19-årige i Thisted kommune. 6 år senere var tallet faldet til 387 for samme årgang. En afgang på 33,39 %.
Årgang 2000:
I 2019 var der 539 19-årige i Thisted kommune. 6 år senere var tallet faldet til 318 for samme årgang. En afgang på 41 %.
Om den næste årgang fra 2001 ved vi på opgørelsestidspunktet, at der var 554 18-årige i 2019, som allerede er reduceret til 224 24-årige i 2025. Opgjort på et tidspunkt, hvor de unge er et år yngre end den øvrige gruppe.
Det betyder, at 46% af denne årgang allerede har forladt kommunen i løbet af deres 24. år.
I den grønne tabel er balancen for årgangene 1991 til 2000 samlet – fra de unge var 16 år til det år, de fyldte 24 år – i de mest udsatte kommuner. Opgørelsen viser, at ø-kommunerne er de hårdest ramte. Samsø er hårdest ramt. 68% af deres unge i disse årgange forlod øen
I mange kommuner er det mellem 35% til 50% af deres unge, som allerede har forladt kommunen. Store kommuner som Frederikshavn og Hjørring må se 41% og 38% af deres unge forlade kommunen.
Tallene fra Thisted Kommune viste også en stigning.
Jammerbugt er den bedste af de 28 mest udsatte kommuner og syvendebedst i Danmark til at få deres unge retur. De får ca. 12% retur. Men når de samme unge når 35-årsalderen, er endnu flere flyttet.
Men der er ikke noget nyt i at mennesker vandrer fra land mod by. Heller ikke i Danmark.
I perioder har det ligefrem været nødvendigt at nogen rejste væk fra specifikke områder i landet. For at de tilbageblevne kunne forsørges. Udvandringen til Amerika i slutningen af 1800-tallet viser hvad der var den store udfordring den gang. Overbefolkning.
Men det var og er ikke noget problem at op mod halvdelen af en årgang rejser. Hvis dem der bliver tilbage i årgangen - bare får 4 børn eller mere.
Og sådan har det været i mange år og århundrede. Vi fik masse af børn. Ihvertfald fik vi nok. Indtil for nylig. Mange af os vil hvis vi søge tilbage i vores aner, finde forfædre som 8 - 10 eller 12 søskende. Mange født i starten af dette århundrede helt frem til de sidste krigsår 1945/46 - blev og var en del af søskende flokke på 4, 5, 6 eller flere.
Så det er ikke det at de unge rejser der i sig selv er problemet. Skaber problemet med affolkning.
Faktor 2: Fertiliteten falder - markant
I tabellen til højre er forudsætningen i alle 4 kolonner, at:
- der er 554 unge 16-årige i en given årgang, og at 46% af dem forlader kommunen, inden de er 25 år.
- 12% af dem kommer retur i løbet af de kommende år.
Den eneste variabel er den angivne fertilitetsrate i det lilla bånd.
Det kunne være den før omtalte årgang 2001 i Thisted Kommune.
Kolonne 1 viser, at selv om 46% af de 554 unge forlader kommunen, så vil en fertilitetsrate på 4,0 blandt de 54%, der forbliver i kommunen, sikre, at der fødes 659 børn, og at denne årgang med oprindeligt 554 individer bliver til 659 personer.
Kolonne 2 viser, at der opstår udfordringer for befolkningstallet allerede ved et fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate til 3. En fertilitet på 3 resulterer i 495 nye børn - et fald på 59 personer/-11%. Det er så lidt, at det ville kunne udlignes nogle år ved, at kun 40% rejser. Det vil trække befolkningstallet ned, men det vil gå langsomt.
Kolonne 3 viser, at en fertilitetsrate på de nødvendige 2,07% for at en given fertilitetsgruppe reproducerer sig selv, holder stik. Der fødes 341 til afløsning af de 330, der blev boende i kommunen. Men det dækker ingen steder dem, der rejste væk. Det vil for hver årgang betyde, at årgangene leverer en tilbagegang på 38%.
Ved en fertilitetsrate på 1,57% - som flere af tilbagegangskommunerne bejler til at ramme (se tabellen længere nede på sitet), så vil årgangen levere 259 børn.
71 færre individer end de 330 hjemmeblevne i årgangen og 295 personer færre = -53% i forhold til det antal, der oprindeligt var i årgangen.
Generation 2
Kolonne 2 og 3 viser at problemerne vokser og allerede ved et niveau på 3,0 og 2,07 vil begynde at efterlade sig markante aftryk på befolkningstallet. Ved en gennemsnitlig fertilitet på 2,07 vil 554 unge kun efterlade 210 efterkommere spredt over de efterkommende 34 år - fra de er 15 år til de bliver 49 år.
Kolonne 4 viser med de røde markering - at forbliver den gennemsnitlige fertilitetsrate på et så lavt niveau som 1,57 så vil 554 unge - kun have 121 efterkommere - 45 år senere
Når vi så tænker videre på det antal efterfølgere som de 554 unge i årgang 2001 leverede under forskellige forudsætning- markeret i de farvede bokser i tabellen her til venstre og lader dem gennemløbe det samme forløb.
46% rejse - 12% kommer retur - og en fertilitetsperiode med en gennemsnitlig rate på 1,57.
Så viser kolonne 1 - at der med en fertilitet på 4 - både vil være til at aflevere 46% af de 659 - og så alligevel have børn nok til også at vokse befolkningen lokalt til 785.
Grøn boks markere år med gennemsnitlig fertilitetsrate på 2,07+
Hvid boks er år med gennemsnitlig fertilitetsrate lavere end 2,07.
Blå markere det år med laveste gennemsnitlige fertilitetsrate.
Fertilitetsudviklingen i de 28 udsatte kommuner.
Kigger vi på statistikken ift. fertilitet, så er det tydeligt, at ingen kommuner de seneste knap 20 år har været i nærheden af en fertilitetsrate, der har kunnet kompensere for, at de unge rejser.
De hvide år bliver mere og mere dominerende og er et udtryk for, at de unge, der bliver i kommunen, ikke længere reproducerer sig selv.
At den absolut laveste fertilitetsrate er at finde inden for de seneste 3 år hos langt de fleste, indikerer formentlig, at fertilitetsraten fortsat er for nedadgående.
Faktor 3: Placeringen af det store Motorvejs H
Skal det være øst- eller midtjysk?
Første halvdel af 1960erne var præget af planlægningen af nye motorveje. Den største opgave var den jyske motorvej.
I begyndelsen af 1960erne fremlagde professor i geografi ved Århus Universitet, Johannes Humlum, et forslag om at anlægge motorvej på den jyske højderyg, i store træk følgende Hærvejens gamle spor. Humlums forslag fandt også stort gehør i den offentlige debat, nok især på grund af den erhvervsmæssige effekt, man mente, en motorvej kunne medføre.
Problemstillingen var kort sagt, om motorvejen skulle anlægges ser, hvor trafikken var størst eller den skulle placeres et sted, hvor den måske kunne bidrage til erhvervsudviklingen. Forholdet mellem infrastruktur og erhvervsudvikling er endnu i dag et aktuelt spørgsmål.
chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.vejhistorie.dk/wp-content/uploads/2016/04/Det-store-H-en-motorvejshistorie-i-billeder-Vejdirektoratet-1994.pdf
Det vil altid være kontrafaktisk, at påstå - at en placering af motorvejen på den jyske højderyg - langs hærvejen vil have givet en bedre erhvervsudvikling i de vestlige kommuner i jylland og dermed have modvirket affolkningen. Hvis en mere central placering af motorvejen - havde medført at de samme firmaer og virksomheder havde placeret sig tæt på motorvejen som de har gjort der hvor den nu ligger - så ville flere mennesker potentielt have arbejdet på disse virksomheder og haft bopæl i de yderste kommuner. Det er en antagelse mange hælder til og jævnligt fremfører
Fornylig foreslog en opstillet kandidat til folketinget - at der skulle føres motorvej igennem til Lemvig for at vende udviklingen her. Hvis man ikke lærer af historien, hele historien og ikke ser virkeligheden i øjenen - kommer mange til at foreslå mange håbefulde, men også tåbelige ting i fremtiden - og vi kommer til at bruge milliarder på udsigtsløse initiativer. Vi har allerede set mange forslag fra både individuelle folkevalgte - men også i forskellige regeringers udspil på området for landdistrikter og øer. Som regel dokumentere disse udspil ofte at det er folk der er født og bosiddende mod øst - der forsøger at gøre sig klog på problemerne i vest.
Hirtshals, Frederikshavn og Lolland kommuner har i mange år haft motorvej til døren. Alligevel er de blandt de kommuner der affolkes hurtigst. Lolland allehurtigst med en tilbagegang på over 21% på kun 20 år.
Den aktuelle affolkning er formet og drevet af langt større kræfter end hvad en motorvej kan forhindre.
Den aktuelle affolkning er formet og drevet af større kræfter end hvad udflytning af 3.000 statsansatte kan forhindre.
Vore landspolitiker gør et stort nummer ud af, at eks.vis Ringkøbing/Skjern får 100 nye statslige arbejdspladser èn gang. Men glemmer at holde det op imod at kommunen aflevere mere end 200 af deres unge mennesker..........hvert år.