Faktor 1: Unge forlader kommunerne

Første centrale faktor i den vedvarende, systematiske og accelererende affolkning af 28 kommuner er, at antallet af unge, der forlader kommunerne, stiger kontinuerligt år for år. Og kun få kommer retur.

En gennemgang af Thisted Kommune viser en klart stigende tendens i den procentuelle andel af unge, der forlader kommunen senest det år, de fylder 25 år. Selvom der er år med tilbagefald, er det entydigt, at niveauet er opadgående.

Nedenfor er eksempler fra to årgange:

Årgang 1989:

I 2008 var der 581 19-årige i Thisted kommune. 6 år senere var tallet faldet til 387 for samme årgang. En afgang på 33,39 %.

Årgang 2000:

I 2019 var der 539 19-årige i Thisted kommune. 6 år senere var tallet faldet til 318 for samme årgang. En afgang på 41 %.

Om den næste årgang fra 2001 ved vi på opgørelsestidspunktet, at der var 554 18-årige i 2019, som allerede er reduceret til 224 24-årige i 2025. Opgjort på et tidspunkt, hvor de unge er et år yngre end den øvrige gruppe.

Det betyder, at 46% af denne årgang allerede har forladt kommunen i løbet af deres 24. år.

I den efterfølgende grønne tabel er balancen for årgangene 1991 til 2000 samlet – fra de unge var 16 år til det år, de fyldte 24 år – i de mest udsatte kommuner. Opgørelsen viser, at ø-kommunerne er de hårdest ramte. Samsø er hårdest ramt. 68% af deres unge i disse årgange forlod øen

Der har altid været vandring fra land mod by

Men der er ikke noget nyt i at mennesker vandrer fra land mod by. Heller ikke i Danmark.

I perioder har det ligefrem været nødvendigt at nogle rejste væk fra specifikke områder i landet. For at de tilbageblevne kunne forsørges. Udvandringen til Amerika i slutningen af 1800-tallet viser hvad der var den store udfordring den gang. Overbefolkning.

Men det var og er ikke noget problem, at op mod halvdelen af en årgang rejser. Hvis dem, der bliver tilbage i årgangen, bare får 4 børn eller mere.

Og sådan har det været i mange år og århundreder. Vi fik masser af børn. Ihvertfald fik vi nok. Indtil for nylig. Mange af os vil, hvis vi søger tilbage i vores aner, finde forfædre som 8 - 10 eller 12 søskende. Mange født i starten af dette århundrede helt frem til de sidste krigsår 1945/46 blev og var en del af søskende flokke på 4, 5, 6 eller flere.

Faktor 2: Fertiliteten falder - markant.                Med store konsekvenser allerede i Generation 1

I tabellen til højre er forudsætningen i alle 4 kolonner, at:

• der er 554 unge 16-årige i en given årgang, og at 46% af dem forlader kommunen, inden de er 25 år.
• 12% af dem kommer retur i løbet af de kommende år.

Den eneste variabel er den angivne fertilitetsrate i det lilla bånd.

Det kunne være den før omtalte årgang 2001 i Thisted Kommune.

Kolonne 1 viser:

at selv om 46% af de 554 unge forlader kommunen, så vil en fertilitetsrate på 4,0 blandt de 54%, der forbliver i kommunen, sikre, at der fødes 659 børn, 

Denne årgang med oprindeligt 554 individer bliver til 659 personer.

Kolonne 2 viser;

 at der opstår udfordringer for befolkningstallet allerede ved et fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate til 3. 

En fertilitet på 3 resulterer i 495 nye børn - et fald på 59 personer/-11%. Det er så lidt, at det ville kunne udlignes nogle år , hvis kun 40% rejser. Det vil trække befolkningstallet ned, men det vil gå langsomt. Det er formentligt et billede på, hvad der skete i 80erne 

Generation 2: 30/40 år senere er 554 blevet til 121

Når vi så tænker videre på det antal efterfølgere som de 554 unge i årgang 2001 leverede under forskellige forudsætning - markeret i de farvede bokser i tabellen her til venstre og lader dem gennemløbe det samme forløb. 

• Grøn boks markere år med gennemsnitlig fertilitetsrate på 2,07+
• Hvid boks er år med gennemsnitlig fertilitetsrate lavere end 2,07.
• Blå markere det år med laveste gennemsnitlige fertilitetsrate. 

Faktor 3: Placeringen af det store Motorvejs H

Skal det være øst- eller midtjysk?

Første halvdel af 1960erne var præget af planlægningen af nye motorveje. Den største opgave var den jyske motorvej.

I begyndelsen af 1960erne fremlagde professor i geografi ved Århus Universitet, Johannes Humlum, et forslag om at anlægge motorvej på den jyske højderyg, i store træk følgende Hærvejens gamle spor. Humlums forslag fandt også stort gehør i den offentlige debat, nok især på grund af den erhvervsmæssige effekt, man mente, en motorvej kunne medføre.

Problemstillingen var kort sagt, om motorvejen skulle anlægges ser, hvor trafikken var størst eller den skulle placeres et sted, hvor den måske kunne bidrage til erhvervsudviklingen. Forholdet mellem infrastruktur og erhvervsudvikling er endnu i dag et aktuelt spørgsmål.

chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.vejhistorie.dk/wp-content/uploads/2016/04/Det-store-H-en-motorvejshistorie-i-billeder-Vejdirektoratet-1994.pdf

.

I mange kommuner er det mellem 35% til 50% af deres unge, som allerede har forladt kommunen. Store kommuner som Frederikshavn og Hjørring må se 41% og 38% af deres unge forlade kommunen.

Tallene fra Thisted Kommune viste også en stigning.

Jammerbugt er den bedste af de 28 mest udsatte kommuner og syvendebedst i Danmark til at få deres unge retur. De får ca. 12% retur. Men når de samme unge når 35-årsalderen, er endnu flere flyttet.

Så det er ikke det faktum at de unge rejser, der i sig selv er problemet.  

Kolonne 3 viser:

at en fertilitetsrate på de nødvendige 2,07% for at en given fertilitetsgruppe reproducerer sig selv holder stik. 

Der fødes 341 til afløsning af de 330, der blev boende i kommunen. 

Men det dækker ingen steder dem, der rejste væk. Det vil for hver årgang betyde, at årgangene leverer en tilbagegang på 38%.

Kolonne 4 viser: 

At ved en fertilitetsrate på 1,57% - aktuelt for flere af kommunerne  (se tabellen senere), så vil hver årgang kun levere 259 børn.

• 71 færre individer end de 330 hjemmeblevne i årgangen 
•  295  færre end det antal, der oprindeligt var i årgangen.

Det vil gælde for hvert eneste årgang fremadrettet - med stor sandsynlighed for at fertilitetsraten vil falde yderligere. Der er kommuner, hvor den allerede er 1,3.

Generation 2

Igen fastsætter vi at 46% rejse. 12% kommer retur - og vi fastholder en fertilitetsperiode med en gennemsnitlig rate på 1,57.

Så viser kolonne 1 - at der med en fertilitet på 4 vil være til børn/unge nok til at aflevere 46% og så alligevel have børn nok til at øge befolkningen lokalt til 785.

Kolonne 2 og 3 viser at en fertilitet på 3,0 og 2,07 vil efterlade sig markante aftryk på befolkningstallet. Ved en gennemsnitlig fertilitet på 2,07 vil 554 unge kun efterlade 210 efterkommere spredt over de efterkommende 34 år - fra de er 15 år til de bliver 49 år.

Kolonne 4 viser med rød markering at forbliver den gennemsnitlige fertilitetsrate på  1,57 så vil 554 unge kun have 121 efterkommere - ca. 45 år senere.  Det gælder for hver årgang fra nu.

Fertilitetsudviklingen i de 28 udsatte kommuner.

Kigger vi på statistikken ift. fertilitet, så er det tydeligt, at ingen af de 28  kommuner de seneste knap 20 år har været i nærheden af en fertilitetsrate, der har kunnet kompensere for de unge, der rejser. 

Det er ligeledes tydeligt 

• at det er mange år siden, at dem, der blev i kommune, reproducerede sig selv.De hvide år bliver mere og mere dominerende.
• at den absolut laveste fertilitetsrate er at finde inden for de seneste 3 år hos langt de fleste. Det indikerer formentlig, at fertilitetsraten fortsat er for nedadgående. 

jj